Vores mantra

Ærligt og ukompliceret

Vi tror på ærlig og ukompliceret kommunikation. Det er vigtigt for os at sælge kommunikationsløsninger, vi tror på, og som holder – ikke bare på skrivebordsniveau men også ude blandt medier, bloggere, på print eller online. Vi har ikke et stort produktionsapparat, som skal forsørges, og behøver derfor heller ikke at sælge produkter til overpris, som den enkelte kunde ikke har behov for. Vi muliggør i stedet  PR- og kommunikationsløsninger, som  er resultatorienterede og kvalitetsmæssigt i orden.

Netværk

Det rette netværk er alfa-omega, når man arbejder med kommunikation og PR. Hos TargetPR har vi et bredt netværk af journalister, meningsdannere, bloggere og andre influencers, som vi jævnligt samarbejder med. Vi samarbejder derudover med bureauer rundt omkring i Norden og resten af Europa, som, vi ved, kan levere varen. Vi har ikke alle funktioner in-house, men fokuserer i stedet på at bruge de bedste leverandører til den enkelte opgave.

Metode

For os handler det ikke om, hvilke brancher vi samarbejder med, da vi til sammen har arbejdet inden for en bred vifte af brancher. Det handler i stedet om metoden og tilgangen til kommunikationen. Vores værktøjskasse er dynamisk, og hos os køber man ikke en hyldevare. Vi skræddersyr løsninger og platforme ud fra den enkelte udfordring og har en 360 graders kommunikationsløsning parat, hvis det er det, der er behov for.

Håndværket

Vi sætter det gode håndværk højt og har stor erfaring inden for både PR, kommunikation og tekst, som virker. Håndværket og strategien hænger for os sammen, og det enkelte team kan derfor tænke de to ting sammen fra start.

Pris

Vi vil ikke sælge dyre konsulenttimer, vi vil sælge kommunikationsløsninger til en fornuftig pris samt godt håndværk. Hos os er dem, der udarbejder strategien, også dem, der udfører arbejdet, så både driftsomkostninger og timeforbruget holdes nede.

TargetPR